Nyheder om plastvinduer August 2006: Indsats mod den kommunale sektor Juni 2006: Lokalplaner og plastvinduer September 2004: Ingen miljøgrunde til at fravælge vinduer i plast. November 2003 · Høringssvar vedr. PVC-afgift Oktober 2003 · Debat i Morgenavisen Jyllands-Posten Marts 2003 · Berlingske Tidende giver misvisende husråd Marts 2003 · Brand og plastvinduer Februar 2002 ·Indlæg af direktør og formand for VSO Plast, Claus Arberg, på Rude- og Vindueskongres i Herning den 7. og 8. februar 2002 November 2001 · Plastvinduer bedre end deres rygte August 2001 · Plastvinduer uden de mange fordomme Juni 2001 · Svanemærkning af vinduer dur ikke! Juni 2001 · Plastvinduer mest økonomisk August 2006 Indsats mod den kommunale sektor Plastsektionen indleder en mindre kampagne med sigte på den kommunale sektor – såvel embedsmænd som politikere. Baggrunden er, at mange kommuner fortsat har en negativ holdning til plastvinduer – ofte præget af manglende viden eller forældede oplysninger. Kampagnen er koncentreret omkring Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, der udgives af Kommunernes Landsforening og har kommunale beslutningstagere som målgruppe. Udover annoncer omfatter kampagnen pressemeddelelser og en direct mail indsats rettet især mod politikerne. Der vil blive annonceret i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner frem til udgangen af september 2006. Du behøver ikke abonnere på bladet for at læse annoncerne – du kan finde en kopi af dem ved at benytte nedenstående link. Annoncekampagnen kan downloades her som PDF Printoptimeret (2,1 Mb) Annoncekampagnen kan downloades her som PDF Screenoptimeret (550 Kb) Tilbage Juni 2006 Lokalplaner og plastvinduer. Professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, har udarbejdet dette resumé om lokalplaner i relation til bestemmelser om helt eller delvis at forbyde vinduer i plast.: PROFESSOR, DR. JUR. PETER PAGH Vinduesproducenternes Samarbejds Organisation (VSO) har bedt om en juridisk vurdering af muligheden for at begrænse PVC-vinduer gennem lokalplankrav. Som grundlag for undersøgelsen har jeg fået tilsendt 27 lokalplaner med forskellige materialekrav til vinduer. Disse viser, at der i nogle tilfælde er tale om direkte forbud mod PVC-vinduer, mens der i andre tilfælde er tale om indirekte forbud mod PVC-vinduer ved at alle andre eller en del andre materialer er tilladt. I en del tilfælde tillades kun trævinduer. Ved vurdering af lovligheden af disse lokalplankrav er to bestemmelser i planloven relevante. Den ene er planlovens § 15, stk. 2, nr. 7, der hjemler mulighed for at stille krav til ”bebyggelsers udformning”. Den anden er planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, der hjemler mulighed for at stille krav om ”bevaring af eksisterende bebyggelse”. Supplerende følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at lokalplankrav til vinduesmaterialer skal være planlægningsmæssigt begrundet, ikke på varetage hensyn, der i lovgivningen forudsættes varetaget på anden vis, og heller ikke må stride med proportionalitetsprincippet. De generelle begrænsninger bevirker, at der ikke i lokalplaner kan stilles krav for at begrænse mulige miljømæssige gener ved bortskaffelse af PVC-vinduesrammer, da dette reguleres under anden lovgivning. Endvidere bevirker proportionalitetsprincippet, at der næppe er hjemmel til at stille materialekrav, hvor den synbare forskel er bagatelagtig, medmindre kravet kan støttes på væsentlige bevaringshensyn. Det beror på de konkrete forhold, om en synbar forskel skal anses som en bagatel. Om forskellen mellem materialetyper til vinduer har VSO oplyst, at PVC-vinduesrammer kan fremstilles med smalle og diskrete profiler, hvilket gør det muligt at opnå samme æstetiske udtryk og samme styrke som ved anvendelse af andre vinduesmaterialer. Om synbare forskelle mellem PVC-vinduer og andre vinduesmaterialer har jeg fået oplyst, at PVC-vinduer på linie med træ/aluminiums-vinduer ikke patinerer, hvis overfladen renholdes. I forhold til malede trævinduer skulle der ej heller være synbare forskel, hvis trævinduet regelmæssigt males. Endvidere har VSO oplyst, at overfladen på PVC-vinduer på over. ca. 20 meters afstand ikke adskiller sig fra malede trævinduer, men at der på nærmere afstand kan ses en mindre forskel. Derimod er der heller ikke på tæt afstand en synbar forskel mellem PVC-vinduer og trævinduer belagt med aluminium. Det er derfor lagt til grund, at der ikke arkitektonisk er forskel mellem PVC-vinduer og træaluminiums vinduer, og at den arkitektoniske forskel mellem PVC-vinduer og malede trævinduer i de fleste tilfælde vil være ubetydelig. Derimod vil der være forskel på PVC-vinduer og ikkemalede trævinduer. Det sidste har dog formentlig beskeden betydning, da der i de undersøgte lokalplaner ikke ses eksempler på lokalplankrav om ikke-malede-trævinduer. På grundlag af gennemgang af forarbejder, litteratur og praksis (fremgår af et 15 siders notat) kan min konklusion sammenfattes således. Der er ikke i planlovens § 15, stk. 2, nr. 7 hjemmel til direkte eller indirekte at forbyde PVC-vinduer, da sådanne generelle forbud mod et bestemt vinduesmateriale savner planlægningsmæssig begrundelse og varetager hensyn, som reguleres under anden lovgivning. Følgelig må ikke alene lokalbestemmelser, der forbyder brug af PVC-vinduer eller brug af plast-vinduer anses som uden fornøden hjemmel i nr. 7. Også lokalplaner, der indirekte forbyder PVC-vinduer ved at tillade alle andre materialer end plast må anses som uden hjemmel i nr. 7. Tilsvarende er der næppe hjemmel til lokalplanbestemmelser, der kun tillader træ og træ-aluminiumsvinduer, da der efter det oplyste ikke er synbare forskelle mellem PVC-vinduer og træ-aluminiums-vinduer. På baggrund af de forelagte oplysninger fra VSO om forskellen mellem trævinduer og PVC-vinduer er der formentlig heller ikke hjemmel til under nr. 7 generelt at stille krav om, at der kun må anvendes trævinduer, da den synbare forskel er ubetydelig. Kun hvor forskellen mellem trævinduer og andre vinduesmaterialer ud fra de særlige bygningsmæssige forhold kan betegnes som arkitektonisk æstetisk, vil der under nr. 7 være hjemmel til at stille krav om anvendelse af trævinduer. En sådan mulighed vil formentlig foreligge, hvor lokalplanen sigter på forsøgsbyggeri eller på en særlig arkitektur, eller hvor det drejer sig om indpasning af et nyt byggeri i en ældre bebyggelse. I forhold til planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 om bevaring af bygninger er den generelle konklusion, at reglen kun hjemler forbud mod synbare ændringer af ydre bygningsdele. Reglen hjemler ikke mulighed for lokalplanbestemmelser, der forbyder PVC-vinduer, da den efter sit indhold kræver forbud mod ændringer, men ikke hjemler mulighed for at regulere, hvordan ændringer skal se ud. Følgelig kan nr. 14 heller ikke hjemle lokalplanbestemmelser, der tillader, at trævinduer kan udskiftes med træ-aluminiums vinduer, men ikke med andre materialer, da bestemmelsen i så fald ikke forbyder ændringer. Ønskes regulering af ændringer af bygningens udformning, må dette ske på grundlag af planlovens § 15, stk. 2, nr. 7, hvorfor der på dette punkt henvises til det ovenfor anførte. Hvor der i de eksisterende bygninger er træ-aluminiums-vinduer, vil der næppe ved lokalplanbestemmelser kunne forbydes brug af PVC-vinduer, da der ikke er synbar forskel. Hvor der i de eksisterende bygninger er trævinduer, hjemler nr. 14 alene mulighed for at kræve samme materiale (træ), hvis den synbare forskel ved brug af andre materialer ikke er helt bagatelagtig. Ved vurderingen af om den synbare forskel er bagatelagtig må på grundlag af proportionalitetsprincippet lægges vægt på, om bygningen er særlig gammel eller repræsenterer en særlig arkitektur, samt om hvorvidt der i lokalplanen er nedlagt forbud mod nedrivning. Hvor formålet med lokalplanen er at bevare bygninger af særlig kulturhistorisk interesse, vil det formentlig i lokalplan være muligt at hindre udskiftning af trævinduer med PVC-vinduer. Sammenholdes de generelle konklusioner med de undersøgte lokalplaner kan det konstateres, at regulering af materialer til vinduesrammer i de fleste tilfælde må henføres til planlovens § 15, stk. 2, nr. 7, uden at det direkte eller indirekte forbud mod PVC-vinduer ses begrundet i særlige arkitektoniske eller æstetiske forhold. Hvor lokalplanen sigter på bevaring af bygninger, er der i flere tilfælde optaget lokalplanbestemmelser, som enten forbyder PVC-vinduer (f.eks. Struer og Næstved) eller som tillader alle andre materialer end PVC til vinduer (Humleby, København), hvormed lokalplanbestemmelsen ikke kan have hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr. 14. I Humleby og Struer er problemet herefter, at der heller ikke i planlovens §15 , stk. 2, nr. 7 er hjemmel til lokalplanbestemmelsen, da der ikke er synbare forskelle mellem aluminiumsvinduer og PVC-vinduer. Derimod vil det muligvis i begge tilfælde være muligt at kræve, at trævinduer kun må erstattes med trævinduer under hensyn til bebyggelsernes særlige karakter og materialevalgets betydning for bevaringsværdien. Afgørelsen er dog meget konkret og vil i hvert enkelt tilfælde kræve en nærmere undersøgelse. Som konsekvens heraf, vil det i forhold til Næstved Kommunes lokalplan C 1.1-02, der har som mål at sikre bevaringsværdig bebyggelse i bymidten, muligvis alene være det udtrykkelige forbud mod plastrammer, der rammes af den manglende hjemmel, mens den anden regel om, at der generelt skal anvendes vinduesrammer af træ, muligvis ud fra de konkrete forhold kan anses for hjemlet i nr. 14. Peter Pagh den 3. december 2003. Det samlede responsum kan downloades her som PDF (3,2 Mb) Tilbage September 2004 Ingen miljøgrunde til at fravælge vinduer i plast. EU-kommissionen fastslår, at materialevalget er miljømæssig uden betydning, når man skal vælge vinduer. I den anledning udsendte VSO Plast følgende pressemeddelse: Det kan nu dokumenteres sort på hvidt: Der er intet miljømæssigt belæg for at fravælge vinduer i plast. Det fremgår af en sammenlignende livscyclus-rapport om PVC, som EU-kommissionen har offentliggjort. I rapporten sammenlignes vinduer at træ, metal og plast og det konkluderes, at materialevalget er af underordnet betydning, når man ser på miljøbelastningen i produkternes samlede levetid. Der er således ingen sikre vindere, hvis man kun tager materialet i betragtning. Alle materialetyper har deres fordele og ulemper, hedder det. Rapporten fra EU-kommissionen er blevet til på foranledning af Europaparlamentet, mens det praktiske arbejde har været overladt til forskere fra hele Europa herunder også fra Danmarks Tekniske Universitet. Formålet var bl.a. at undersøge om der ud fra en miljømæssig helhedsbetragtning kunne være fordele ved er substituere PVC med andre materialer. Produkter ikke materialer I rapporten understreges det først og fremmest, at livscyclusanalyser bør basere sig på produkter og ikke på materialer. Alle aspekter ved et produkts levetid skal medtages. Fordi et materiale i produktionsfasen kun påvirker miljøet i ringe grad, betyder det ikke nødvendigvis at det er at foretrække. Brugsfasen er eksempelvis meget afgørende. Hvis et produkt har lav vægt, lang holdbarhed og kun kræver lille vedligeholdelse, så kan det være afgørende i det samlede livscyclusregnskab. Ikke mindst lang levetid og ringe vedligeholdelse er afgørende forhold, når det drejer sig om plastvinduer. I en kommentar til rapporten siger formanden for de danske producenter af plastvinduer, direktør Lars Jensen, at konklusionerne ikke er overraskende, men at det er særdeles glædeligt at de nu foreligger på tryk - og med den autoritet Kommissionen og forskerne giver papiret. Næsten lige så længe der har været produceret plastvinduer i Danmark har vi måttet leve med helt udokumenterede og urimelige påstande om deres belastning af miljøet. Det har desværre undertiden fået både private, virksomheder og offentlige indkøbere til at fravælge plastvinduer. Nu kan vi langt om længe få lov til at konkurrere på lige vilkår – på pris og kvalitet – og ikke på fordomme. Det glæder vi os til, siger Lars Jensen. Til redaktionen: Evt. henvendelse kan rettes til direktør Lars Jensen, der er formand for Plastvinduesfabrikanternes Sammenslutning, VSO Plast. Tlf. 7011 1233. Tilbage November 2003 Høringssvar vedr. PVC-afgift I forbindelse med regeringens forslag om at ændre loven om afgift på visse PVC-produkter, så alle produkter fremstillet i hård PVC fremover fritages for afgift, sendte VSO Plast følgende høringssvar til Skatteministeriet: VSO Plast noterer med tilfredshed, at der nu er taget lovgivningsmæssigt initiativ til at fritage alle udtjente produkter i hård PVC for afgift. Dermed er der skabt grundlag for, at den indsamlings- og genbrugsordning (WUPPI) som industrien selv har taget initiativ til kan styrkes og udbygges til glæde for miljøet. Da PVC-afgiftsloven blev vedtaget i 1999 blev en række produkter frem-stillet i hård PVC fritaget for afgift - herunder vinduer og døre. Det skete med baggrund i WUPPI-ordningen, der ville sikre, at udtjente produkter ikke indgik i den almindelige affaldsstrøm, men blev indsamlet og genbrugt. Desværre kom en række byggeprodukter i klemme, idet de trods tilsagn om det modsatte alligevel blev belagt med afgift. Det var forventet, at dette ville være blevet ændret i forbindelse med revi-sionen af loven i 2002. Dette skete imidlertid ikke, og WUPPI-ordningen var derfor i overhængende fare for at gå i opløsning, fordi en række virksom-heder ikke både ville betale afgift og betale til en indsamlings- og gen-brugsordning. Dette retter ændringen af loven nu langt om længe op på. WUPPI-ordningen har været en indiskutabel succes, og for udtjente døre og vinduer i PVC er det vores opfattelse at samtlige kasserede produkter nu bliver indsamlet og genbrugt. Hertil kommer at vore virksomheder des-uden sikrer, at al produktions- og installationsspild også indsamles og gen-bruges i den fortsatte produktion. For vinduer og døre gælder derfor i dag, at vi deltager i et genbrugskredsløb som er unikt for branchen. Det er derfor også afgørende for VSO Plast, at ordningen ikke kan drages i tvivl, men tværtimod nu styrkes, således at WUPPI har ressourcer til at håndtere de større affaldsmængder fra bl.a. vore medlemsvirksomheder, som må for-ventes i fremtiden. Det fremførte forslag til ændring af bl.a. PVC-afgiftsloven har derfor vores fulde tilslutning og sympati. Tilbage Oktober 2003 Debat i Morgenavisen Jyllands-Posten Jyllands-Posten bragte den 2. oktober 2003 en større artikel om vinduer. I afsnittene om plastvinduer var der en række kritiske og udokumenterede påstande, som fik VSO Plasts formand Claus Arberg til at reagere. Hans indlæg blev bragt den 23. oktober 2003 med redaktørens kommentar tilføjet: I forbindelse med en serie artikler om vinduer blev plastvinduerne omtalt. Om fordele og ulemper og hvilke erfaringer, der var gjort, siden vinduerne kom frem for over 30 år siden. Omtalen har affødt en kommentar fra Claus Arberg, der er formand for VSO Plast (Vinduesproducenternes SamarbejdsOrganisation): Vi har med interesse læst din artikel "Mere om vinduer" i Morgenavisen Jyllands-Posten den 2. oktober d.å., hvori også indgår et noget kritisk afsnit og delvist udokumenteret afsnit om plastvinduer. Konklusionen er vel noget i retning af, at "det kan godt være at plastvinduer i dag er bedre end tidli-gere ­ det ved jeg ikke ­ men de første på markedet var da noget skidt". Nu kan man vel diskutere, hvor relevant det er for folk der står for at skulle købe nye vinduer, at der henvises til gamle undersøgelser og vinduer der blev solgt for 30 år siden. Det må vel alt andet lige være bedre forbruger-oplysning at tage afsæt i de plastvinduer som producenterne tilbyder i dag, og så forekommer det os lidt for "beskedent" at du nøjes med at konstate-rer, at "nyere typer måske er blevet bedre…" Selvom vi har svært ved at genkende din karakteristik af de første plastvin-duer på markedet, så er der naturligvis sket en markant produktudvikling frem mod dagens vinduer. Lad os blot nævne i flæng: 1. Moderne plastvinduer er uden miljøbelastende tilsætningsstoffer og omfattet af en for forbrugerne enestående gratis indsamlings- og gen-brugsordning. Det betyder, at gamle vinduer hverken ender i naturen eller går til forbrænding, men indgår i et genbrugskredsløb. For den miljøbevidste er det et væsentligt forhold, også selvom det jo ikke har med vinduernes brugsegenskaber som sådan at gøre. 2. Moderne plastvinduer kan i dag udformes med rammer, poster og spros-ser i samme dimensioner som for andre materialetyper. Derfor kan man opnå samme arkitektoniske udtryk med plastvinduer som med vinduer i f.eks. træ. Talrige forsøg har i øvrigt vist, at man på blot få meters afstand ikke kan identificere materialevalget. Om det så er vore vinduer, der ligner træ eller omvendt, må hver enkelt afgøre. 3. Nej, plastvinduer er ikke vedligeholdelsesfri, men de kræver langt min-dre vedligeholdelse end vinduer i andre materialer. Det er da rigtigt at beslagene skal smøres, drænhuller renses og tætningslister udskiftes ad åre. Men det er jo ikke noget specielt for plastvinduer. Det unikke er, at de ikke skal males, men at man kan nøjes med lidt afvaskning med sæbevand i ny og næ for at bevare en ren og klar overlade. Undlader man at holde vinduerne rene bliver de naturligvis snavsede og grimme, men igen er det jo ikke specifikt for plast. At bemærke, at plastvinduer ikke tåler afrensning med opløsningsmidler forekommer irrelevant, for det er der vel ingen vinduer der gør. Med hensyn til levetid refererer du til en DTI-undersøgelse fra 80’erne. Også det forekommer lidt irrelevant. De første plastvinduer i Danmark er vel i dag tæt på 50 år gamle. De er fuldt funktionsdygtige, og i de meget få tilfælde, hvor gamle plastvinduer udskiftes, så er årsagen aldrig at de funk-tionelt er udslidte, men alene ønsket om et mere moderne design og/eller bedre energiøkonomi. Til sidst blot et par bemærkninger til dine "gamle fordomme" om de første plastvinduer. Hvor kunne det være rart blot en enkelt gang at se dokumen-tation for at plastvinduer ændrer form ved lys og varme og at de suger snavs til sig som derefter ætsede sig ind i overfladen og giver skjolder og misfarvninger. Vi, der har den daglige kontakt med kunderne, kan overhovedet ikke genkende disse påstande. I de situationer, hvor husejere har valgt at skifte glassene ud med mere energibesparende moderne flerlagsglas, har vi aldrig mødet problemer med vinduer der har slået sig eller ænd-ret form. Og hvad angår ætsninger, skjolder og misfarvninger, så er vi al-drig stødt på tilfælde, hvor en grundig mekanisk afrensning ikke har kun-net få plastvinduerne til fremstå som nye. Vi har netop hos en virksomhed i Esbjerg, der har specialiseret sig i at re-parere og rense plastvinduer, set hvordan vinduer der var slemt misfarvede efter beboernes intensive rygning gennem mange år, let lod sig rengøre, så de nu atter fremstår helt hvide. Vi synes selv moderne plastvinduer er et fremragende produkt, som des-værre gennem mange års usaglig debat i nogle kredse har fået et uretfær-digt negativt ry. Det er vi ked af, og vi synes du med din artikel desværre bidrager lidt hertil. Ved lejlighed burde du aflægge et af vore medlemmer et besøg, så du kan få et førstehåndsindtryk af, hvordan plastvinduer i dag fremstilles og udformes. Du skal være meget velkommen. Med venlig hilsen VSO Plast Claus Arberg formand Redaktørens kommentar: Tak for kommentaren. Men at mine bemærkninger om plastvinduer skulle være udokumenterede må stå for VSO Plasts egen regning. Vi har gennem alle de år, brevkassen "Til husbehov" har eksisteret, og det nærmer sig de 25, jævnligt modtaget breve med ønske om et godt råd i forbindelse med afrensning af plastvinduer, der er blevet håbløst misfarvede. Kuren har været et forslag om maling fulgt op med råd om egnede malingstyper. Og det kan i samme forbindelse forekomme en smule besynderligt med en fabrik, der specialiserer sig i afrensning af gamle plastvinduer, hvis de kan afrenses ­ som skrevet står ­ med en gang sæbevand. At plastvinduer ikke er vedligeholdelsesfrie nævnes heldigvis i kommentaren. Men hvorfor fortsætter fabrikanterne så med at bruge vendinger som "Slip for den besværlige vedligeholdelse" og "Ingen vedligeholdelse", når der faktisk er risiko for at de bliver så anløbne, at de må på specialværksted for at blive gjort rene? Det kan VSO Plast selvfølgelig ikke gøre noget ved, hvis annoncørerne ikke er medlemmer af foreningen, men alligevel. Det bemærkes, at det er irrelevant at nævne noget om 30 år gamle plastvinduer. Nej, det er ikke irrelevant, da der vel med jævne mellemrum sælges huse med 20-30 år gamle plastvinduer. Samtidig ­ midt i roserne over egne produktioner ­ bemærkes det, at man på få meters afstand ikke kan se forskel på plastvinduer og vinduer lavet af træ. Har nogen nogensinde set eller hørt fabrikanter af trævinduer fremhæve, at man næsten kunne tage fejl af dem og plastvinduerne? VSO Plasts kommentar: Vi har aldrig påstået at plastvinduer er vedligeholdelsesfrie ­ kun at det er det vinduesmateriale som kræver klart MINDST vedligeholdelse. Det eksempel på afrensning af vinduer, som var nævnt, handlede om vinduer som ikke var rengjorte gennem mange, mange år. Det krævede specialbehandling for at få dem hvide igen. Men det KUNNE lade sig gøre, netop fordi påstanden om, at skidtet ætser sig ind i overfladen, er helt forkert! Vi fastholder, at normalt er afvaskning med almindelig sæbevand i ny og næ tilstrækkeligt til at bevare plastoverfladen ren og pæn. Artiklen i Jyllands-Posten drejede sig om valg af vinduer. I den forbindelse fandt vi det irrelevant at tage afsæt i plastvinduer fra deres spæde barndom. Står man i dag og skal vælge vinduer, må det da alt andet lige være de produkter som udbydes i dag, man som køber skal vurdere ud fra. Den nævnte sammenligning med trævinduer blev alene nævnt, fordi bl.a. pressen ofte tager sit afsæt heri. Vi synes egentlig også sammenligningen er unødvendig. Plastvinduer kan sagtens stå alene, og behøver ikke blive vejet og målt i forhold til vinduer af andre materialer. Tilbage Marts 2003 Berlingske Tidende giver misvisende husråd Berlingske Tidende har i sin søndagsudgave en brevkasse, hvor arkitekt Michael Freddie giver råd om boligen. Den 5. Januar 2003 drejede det sig om valg af vinduer og døre. Under overskriften "Skal vi vælge ny dør i træ, alu eller plast?" bringer avisen Freddies stækt misvisende og subjektive "vejledning". Følgende korrektion blev sendt til redaktionen/Michael Freddie, men aldrig bragt: Først nu er vi desværre blevet opmærksomme på din artikel i Berlingske Tidende søndag den 5. januar 2003 vedr. valg af vinduer. Desværre fordi artiklen i afsnittet om vinduer i plast rummer nogle fejl som kan give læserne en forkert og måske negativ opfattelse af vore produkter. Det starter ellers meget godt med, at du overlader de æstetiske overvejelser til spørgeren selv, og alene vil koncentrere dig om den tekniske side. Man kunne vel så forvente, at du som arkitekt og sagkyndig ville holde dig på dydens smalle vej. Det synes vi ikke lykkes. Din personlige forkærlighed for træ efterlader et signalement af plastvinduer, som vi ikke synes er fair. Lad os tage det fra en ende af: Spørgeren konkluderer at plastvinduer bliver grimme med henvisning til havemøbler. Det er da rigtigt, at mange havemøbler i plast bliver grimme af vind og vejr, men det skyldes netop at de ikke fremstilles i PVC, men i billigere plastmaterialer. Faktisk kan man få havemøbler i vejrbestandig PVC-plast, men da de er ret dyre er der ikke noget marked for dem i Danmark. Du skriver, at de tidligste typer plastvinduer var tilsat såkaldte "blødgører". Det er er ikke rigtigt. Plastvinduer eller andre byggematerialer i hård PVC er netop kendetegnet ved ikke at indeholde de omstridte blødgører – såkaldte phthalater. Blødgører anvendes alene i blød plast f. eks. i hospitalsudstyr. Derimod tilsættes en stabilisator, og som de første i verden anvender danske fabrikanter i dag en letmetalforbindelse, som gør det uproblematisk at indsamle og genanvende gamle plastvinduer. En sådan systematisk indsamlings- og genbrugsordning er plastvinduesfabrikanterne i øvrigt de eneste der tilbyder. Det var en væsentlig årsag til at plastvinduer blev fritaget, da den tidligere regering for et par år siden indføret en miljøafgift på visse PVC-produkter. Du skriver, at plastvinduer markedsføres som vedligeholdelsesfrie, men at det ikke holder fordi plastoverfladen tværtimod suger skidt og snavs til sig. Vi påstår ikke, at vore vinduer er vedligeholdelsesfrie, men derimod nok at plast er det vinduesmateriale som kræver mindst vedligeholdelse. Det fastholder vi. Smøring af hængsler og almindelig rengøring med vand og sæbe er alt, hvad der normalt skal til. At plastoverfladen suger skidt og snavs til sig er en udokumenteret påstand, som modstanderne af plastvinduer elsker at fremture med, men som de aldrig har kunnet påvise konkret. Vi inviterer dig gerne på ekskursion til virkelighedens verden, så du ved selvsyn kan overbevises om at vi har ret. Vi kunne f. eks. – apropos artiklen - kikke på et par sommerhuse med plastvinduer i den yderste klitrække ved vestkysten og tale med ejerne. De vil med garanti bekræfte, at de har fået de mest vedligeholdelsesfrie vinduer på markedet, og at det skidt og snavs, der sætter sig på alle typer vinduer, er lettere at vaske af, når der er tale om plastvinduer. Du skrive, at erfaringen med plastvinduer er begrænset, da de "kun" har været fremstillet i 35-40 år. Det kan du naturligvis have ret i, selvom 35-40 år er mere end mange andre vinduer overhovedet holder! Du kunne også prøve at kikke på nogle af de allerældste plastvinduer. Så ville du konstatere, at de er teknisk 100 pct. intakte. Når gamle plastvinduer alligevel i ny og næ udskiftes skyldes det alene ønsket om mere moderne vinduer med f. eks. smallere rammer og karme, end dem man kunne fremstille i plastvinduernes barndom. Du skriver, at det er nærmest umuligt at reparere plastvinduer. For det første går plastvinduer næsten aldrig i stykker. De få eksempler vi kender skyldes direkte hærværk eller indbrud. I langt de fleste tilfælde er det muligt at fortage en effektiv og næsten usynlig reparation eller at udskifte dele af vinduet. Det er endnu en af den slags udokumenterede fordomme omkring plastvinduer, som du desværre viderebringer. Hvorfor rejser du ikke en tilsvarende kritik i relation til andre vinduesmaterialer? Har du f.eks. overvejet hvor let eller svært det er at reparere et alu eller træ-alu vindue? Til sidst den påstand som bekymrer os mest: Plastvinduer udvikler dioxin ved brand! For det første kan plastvinduer i modsætning til f. eks. trævinduer faktisk ikke brænde af sig selv, men er selvslukkende. Dette kombineret med de indvendige stålprofiler betyder, at plastvinduet (bortset fra glasset) selv efter en voldsom brand som oftest står intakt og funktionsdygtigt tilbage på brandtomten. Hvad det kan betyde for redningsarbejdet i en katastrofesituation kan enhver forestille sig. Dernæst dioxinen. Ethvert materiale der indeholder klorforbindelser kan ved den rette kombination af temperatur, ilt og tid udvikle dioxiner. Det er et problem i vore forbrændingsanlæg, hvor der derfor er monteret dioxinfiltre. Men der er også blandt sagkyndige enighed om, at PVC-produkter i forbrændingsanlæggene ikke udgør et selvstændig eller isoleret problem. Det er som nævnt en problemstilling der knytter sig til vore forbrændingsanlæg, og det kan ikke overføres på en almindelig brand i et hus. Hvis der overhovedet ved almindelig brand er tale om at der dannes dioxiner – og vi har aldrig set det dokumenteret – så er der under alle omstændigheder tale om så små mængder, at det ikke udgør nogen sundhedsrisiko. Hvis du ikke tror os, så tag en kontakt til Brand- og Sikringsteknisk Institut, der tidligere har konkluderet at der ikke er særskilte brandtekniske problemer forbundet med plastvinduer. Vi tillader os at medsende en lille brochure om de mange fordomme omkring plastvinduer – fordomme som vi kæmper en sej kamp for at få manet til jorden ikke mindst blandt rådgivere og sagkyndige som dig. Det er naturligvis en ærlig sag at foretrække et "traditionelt materiale med liv og sjæl der er velegnet til at forarbejde i klassiske design", men det er urimeligt når du understøtter dine subjektive følelser med urigtige og fordrejede tekniske informationer om andre materialer. Det er vildledning af læserne, der har med føje må kunne forvente, at en ekspert som dig kan holde "skæg for sig og snot for sig". Tilbage Brand og plastvinduer Nedenstående artikel stammer fra VSO Plast's Nyhedsbrev nr. 3 marts 2003: Plastvinduer og brand er tilsyneladende et næsten udødeligt emne i pressen. Uden sagligt belæg benytter kendte og mindre kendte plastmodstandere enhver lejlighed til at advare mod stor brandfare ved plastvinduer. Desværre ofte med opbakning fra brandkyndige, der burde vide bedre. Et af de seneste og mest grelle eksempler stammer fra Aalborg kommune. Her har arkitekt Anette Wenndt i sin kamp for at få indført et forbud mod plastvinduer i en ny lokalplan bl.a. hævdet, at denne type vinduer bliver flydende og brænder sig fast i huden ved brand! Hun har også henvist til udtalelser fra den ypperste sagkundskab herhjemme, nemlig Brand- og sikringsteknisk Institut. Her er man overbevist om, at brande udvikler sig mere eksplosionagtigt, når der er plastvinduer i huset, siger hun. VSO Plast med bl.a. sin formand Claus Arberg har på den baggrund haft et møde med adm. direktør Peter Johansen og divisionschef Jesper Ditlev fra netop Brand- og sikringsteknisk Institut. På dette møde beklagede Peter Johansen, at instituttet bl.a. gennem misvisende avisartikler var blevet taget til indtægt for, at plastvinduer udgør en særlig risiko ved brand. - Det er der intet sagligt belæg for at påstå. Selvom vi ikke selv har foretaget egentlige undersøgelser eller tests, så er vi ikke bekendt med forhold der peger i retning af at plastvinduer er farlige ved brand. Ud fra den viden og de erfaringer vi har i dag, ser vi ingen særlig risiko ved plastvinduer contra vinduer i andre materialer, når det gælder brand, siger Peter Johansen. Peter Johansen tilføjer, at der er eksempler på at hele vinduer falder ud ved brand og på grund af den pludselige ilttilførsel giver anledning til overtænding. Men dette har ikke noget med materialevalg at gøre, men om dårlig forankring af karmen i muren og dermed om almindelig byggesjusk. - Men i øvrigt vil man ved en voldsom brand med høje temperaturer opleve, at glasruderne sprænger og falder ud før selve vindueskarmen ødelægges. Og igen har det ikke noget med materialevalg at gøre, men gælder generelt for alle typer vinduer, siger han. Når det gælder brandsikkerhed og vinduer så er det nyeste fuldskala studie, der er gennemført, fortsat fra Lund Universitet foretaget af professor Ove Pettersson i 1987. Her blev det påvist, at der ikke foreligger nogen større brandrisiko ved at anvende vinduer af plast fremfor vinduer i aluminium eller træ. Selvom Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut ikke umiddelbart mener, at der knap 20 år senere er grund til at anfægte den svenske undersøgelse, så er der alligevel et ønske om at få foretaget mere tidssvarende tests. Bl.a. er træ-alu vinduer siden blevet meget populære – og denne vindueskonstruktion indgik ikke i den svenske undersøgelse. VSO er derfor gået i forhandling med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut med henblik på at skaffe penge til en helt ny undersøgelse, der skal omfatte alle typer vinduer uanset materiale. Vi har endvidere været i kotakt med universitetet i Lund for at høre om eventuelt nyere undersøgelser, men foreløbigt forgæves. Tilbage Februar 2002 Indlæg af direktør og formand for VSO Plast, Claus Arberg, på Rude- og Vindueskongres i Herning den 7. og 8. februar 2002 Plastsektionen under VSO er en interesse organisation med ekstra fokus på de forhold der hersker omkring plast. Plastsektionen omfatter alle væsentlige plastvindues producenter i Danmark og som associerede medlemmer, profil fabrikanter i ind - og udland. Så skulle det organisatoriske være sat på plads. Mere interessant i denne sammenhæng er nok, at VSO Plast supplerende med mere almindelige VSO opgaver, i de senere år har engageret sig kraftigt i den offentlige debat om miljø og energi. Det har vi gjort fordi vores råvare – PVC – U eller hård PVC – har været lagt næsten for had, og at vi i forlængelse af dette har oplevet en haglbyge af unuancerede og ofte direkte forkerte påstande om vores vinduer. Anført af miljøorganisationer, men også i nogen grad offentlige og halvoffentlige institutioner, har der været en hetz mod plastvinduer, og vi har oplevet bl.a. lokalplaner, hvor kommuner helt uden sagligt belæg har dikteret, at der ikke måtte anvendes plastvinduer ved nybyggeri eller renoveringer. Det var en del af baggrunden for at vi i VSO Plast fandt det nødvendigt ikke passivt at vende den anden kind til, men både tage til genmæle mod uretfærdighederne og sikre at vore medlemmer holdt sig på miljødydens smalle sti. Et af de væsentlige tiltag var en indsamlings- og genbrugsordning for vore produkter. Der er i branchen en meget lang tradition for at produktions spild og afskær indsamles og genbruges. Det er relativt ukompliceret, og er tilmed en økonomisk fornuftig forretning, så det har der været fuld tilslutning til. Produktions spild og afskær kan normalt uden videre rensning, knuses eller granuleres og derefter blandes med nyt PVC og indgå direkte i nye vinduesprofiler. Men der var også et tiltagende ønske om at vi gjorde noget for gamle, kasserede vinduer. Ikke fordi det var et miljøproblem – for gamle kasserede vinduer i PVC eksisterer næsten ikke endnu (de holder alt for godt!). Men da det politisk var uønsket at brænde PVC-affald i de almindelige affaldsforbrændingsanlæg – og vores gamle produkter teoretisk vil havne der på sigt – så fandt vi, at det var bedre at forebygge end at helbrede. Allerede i 1997 etablerede branchen derfor på egen regning og risiko en indsamlingsordning, hvor vi vederlagsfrit for forbrugerne tilbød at tage kasserede plastvinduer retur og sikre at de blev indsamlet og genbrugt på en forsvarlig måde. Ordningen var landsdækkende og baseret på, at vore medlemmer fungerede som opsamlingssteder, hvor vinduerne kunne afleveres, hvorefter vi samlede dem sammen og transporterede dem videre til genbrugsvirksomheder i Tyskland. Det skulle vi imidlertid aldrig have gjort. Dette efter vores bedste overbevisning positive initiativ i miljøets tjeneste faldt ikke mindst Greenpeace for brystet, og det lykkedes dem med hjælp fra bl.a. forbrugerombudsmanden og Miljøstyrelsen at få skudt ordningen ned, endnu inden den rigtig havde set dagens lys. Det står for mig stadig hen i det uvisse, hvad der gik galt. Jeg tror nok det primært handlede om, at nogle miljø guruer slet ikke kunne holde ud at få koblet PVC sammen med miljø, PVC skulle jo blot forbydes! Det fik os til at stikke piben ind for en tid, men heldigvis fik man bl.a. hos myndighederne efterhånden et mere nuanceret syn på PVC produkter, og da loven om afgift på visse PVC-produkter senere blev vedtaget, lykkedes det bl.a. at få fritaget plastvinduer for afgift under hensyn til, at disse kunne og burde indsamles og genbruges. Det der her blev henvist til er den såkaldte WUPPI-ordning – en landsdækkende indsamlings- og genbrugsordning for byggematerialer i hård PVC, som en række danske virksomheder på eget initiativ havde stablet på benene. Den ordning er alle VSO Plasts medlemmer gennem profilfabrikanterne i dag tilsluttet. Ordningen ligner egentlig vores gamle til forveksling, men det gør da ikke noget. Den store forskel er vel, at kommunerne i dag har pligt til at udsortere og indsamle PVC affald og undgå at det brændes, og de fleste kommuner har så valgt at entrere med WUPPI. WUPPI har bl.a. på genbrugspladser og hos større byggefirmaer opstillet containere, hvori de kasserede PVC-byggeprodukter – og altså bl.a. vinduer – kan afleveres. WUPPI transporterer herefter containerne videre til nogle centrale indsamlingssteder, hvor der sker en manuel kontrol og sortering. Det sorterede PVC affald sendes derefter videre til oparbejdning. Det renses og vaskes, inden det knuses til granulat. Granulatet returneres til fabrikanterne og genanvendes. Ordningen er gratis for private forbrugere, mens kommunerne og større brugere som f. eks. entreprenører betaler leje af containerne. Det skal dog tilføjes, at ordningen fortsat koster de private ejere af WUPPI et årligt millionbeløb, fordi de indtægter man har fra container leje og salg af genbrugsmateriale slet ikke balancerer med driftsudgifterne. Skematisk kan man vise ordningen således. Fra producenterne / fra markedet. Endnu er kun få plast vinduer dukket op i denne affaldsstrøm, men selvfølgelig vil plastvinduer dukke op i løbet af de kommende år. Når det sker vil de sandsynligvis blive sendt til Tyskland, hvor vi har to meget avancerede genbrugsvirksomheder, baseret på plastvinduer. På den ene adskilles vinduerne manuelt, hvorefter enkeltdelene granuleres og genanvendes – for plastens vedkommende til nye vinduesprofiler. På den anden knuses det hele vindue med glas, beslag, gummilister og plastprofiler, hvorefter der sker en automatisk sortering. Også her bruges plastgranulatet til nye vinduesprofiler. Men hvorfor overhovedet bruge så megen energi på at sikre, at de produkter som vi eller andre måske leverede for 20 eller 30 år siden, kan indsamles og genbruges? Hvorfor bruge så megen tid og ikke mindst penge på det? Det gør vi bl.a. fordi det har vist sig, at vi som plastproducenter også er nødt til at tage et medansvar for fortidens produkter. Det er ikke nok, at de plastvinduer vi fremstiller i dag, har en helt anden miljøprofil, end dem der blev fremstillet for 20-30 år siden Et træ vindue i dag bliver ikke kritiseret for de mindre miljøvenlige imprægneringsmidler som blev anvendt for år tilbage, men det bliver vi - underligt nok! Derfor vil jeg også gerne på falderebet slå fast, at branchen sideløbende med at bruge penge på indsamlings- og genbrugsordninger, også har anvendt et tocifret millionbeløb på produktudvikling. Det betyder, at de plastvinduer som danske producenter i dag fremstiller, som de eneste i verden er stabiliseret uden bly. Blyfrie plastvinduer skulle være uproblematisk for miljøet. De vinduer som VSO Plasts medlemmer i dag tilbyder er derfor også efter vores bedste overbevisning fuldt miljømæssigt på niveau med vinduer i andre materialer. Ja, vi mener faktisk selv de er bedre, da de holder længere og kræver mindre løbende vedligeholdelse. Og når man så nu tilmed har koblet en bæredygtig indsamlings- og genbrugsordning på, er det vi tillader os at sige: Plastvinduer – hvis ikke fordommene skal bestemme! Tak for ordet – tiden tillader ikke mere, så jeg vil henvise til plastsektionens udstilling i tilknytning til konferencen – her er I velkommen til at kontakte mig eller andre af mine kolleger med spørgsmål og kommentarer. Tak. Tilbage November 2001 Plastvinduer bedre end deres rygte Der er mange fordomme om plastikvinduer – nu vil branchen have luftet ud. Tekst: Henrik Hauthorn Jensen Kilde: Home LokalNyt, November 2001 Danskerne har mange fordomme. Også når det drejer sig om plastvinduer. Det blev understreget, da home for nylig gennemførte en undersøgelse blandt en stor del af kædens ejendomsmæglere. Køberne er ikke begejstrede for plastvinduer. Argumenterne er blandt andet, at de gulner med årene, og at plastprofilerne slår revner. Salget af plastvinduer er stagneret over de seneste tre år. I stedet foretrækker køberne naturlige materialer. På de samme tre år har træ/aluvinduer vundet markedsandele således, at der i dag omsættes for cirka en halv milliard kroner om året af de to vinduestyper. Trætte af fordomme Men nu er producenterne af plastvinduer blevet trætte af fordommene. Via deres samarbejdsorganisation, VSO Plast, forsøger de at mane det dårlige ry i jorden én gang for alle med en kampagne, der hedder "Plastvinduer - hvis ikke fordommene skal bestemme". - Når folk har den opfattelse, at plastvinduer misfarves og sprækker, får det os op af stolene. For det passer simpelthen ikke, siger Claus Arberg, der er formand for sammenslutningen af producenterne af plastvinduer og samtidig direktør for Hvidbjerg Vinduet A/S, der naturligvis fremstiller plastvinduer, men også træ/aluvinduer og aluvinduer. Han bakkes op af civilingeniør Hans Nielsen, fra Teknologisk Instituts afdeling for Byggekomponenter. - Plastvinduer har fået et kedeligt image, som jeg mener til dels kan tilskrives enkelte miljøorganisationer, der har gjort deres til fordreje plastvinduernes renommé, siger han. Han vil ikke afvise, at man kan opleve de omtalte skader på de første vinduer, der kom til Danmark fra Tyskland for nu godt 50 år siden, men i dag er det efter hans mening direkte forkert at påstå, at plastvinduer gulner og revner. - Plastvinduer er mindre vedligeholdelseskrævende end trævinduer, da de ikke skal males, men man skal dog vaske rammerne jævnligt og ikke lade lag på lag af snavs bide sig fast. Gør man det, misfarves de af luftens støv og os - for eksempel i kvarterer med tæt biltrafik. Det gælder i øvrigt også for vinduer med træ indvendig og aluminium udvendig - her skal de udvendige aluprofiler også rengøres jævnligt for at undgå misfarvning, siger Hans Nielsen. Han mener, man skal vælge det materiale, der passer bedst på ens ønsker til vinduet. Og han kan ikke se nogen argumenter for at diskvalificere plastvinduet på forhånd. - Isoleringsevnen for plastvinduer, trævinduer og træ/aluvinduer er på samme niveau, og miljømæssigt kan der heller ikke sættes en finger på plastvinduerne, da producenterne har etableret en ordning, hvor spildmateriale genbruges, ligesom man fra den 1. december ikke længere anvender bly til at give plastvinduet hårdhed og styrke, men i stedet en letmetalforbindelse. Ingeniør Gunnar Madsen, der er leder af Dansk Vindues Certificering - som fører kontrol med alle danske vinduesproducenter - mener, at det, man kan kalde "det indvendige udtryk", også er årsag til, at en del forbrugere vælger plastvinduet fra, fordi det er et "dødt" materiale. - Mange mennesker foretrækker træ på den indvendige side, siger han og fortæller, at træ/aluvinduer nærmest er et dansk fænomen, mens det ikke er noget, man kender til i vores nabolande. I Irland bruger man eksempelvis næsten udelukkende plastvinduer i dag. Kæmper indædt Claus Arberg har ikke til sinds at læne sig tilbage og blot producere de vinduer, folk efterspørger. VSO Plast kæmper indædt for at rette op på det blakkede image. - Selvfølgelig skal man ikke vælge plastvinduer, når en gammel fredet ejendom skal renoveres. Her skal vælges de oprindelige materialer. Men både ved nybyggeri og renovering af de fleste ejendomme kan man med fordel vælge plast. Vi mener rent faktisk, at husejerne går glip af noget, ved at fravælge plastvinduer, siger han. Blandt andet fremhæver han en lang levetid og en ret suveræn lydisolering, da plast ikke er et ledende materiale. Og så kan de faktisk males, så det er muligt at skifte farve i takt med tidens trend. Claus Arberg mener, at de første plastvinduer, der blev produceret i Danmark for snart 30 år siden i utilpassede tyske profiler, nok bærer en stor del af skylden for det dårlige image, der altså klæber til produktet i dag. - De første vinduer var lavet af profiler fra Tyskland, hvor man indbygger vinduerne i huset på en måde, som skjuler halvdelen af rammen. Det gør vi ikke herhjemme, og det gør, at de tyske plastvinduer så meget klodsede ud, når de blev monteret efter dansk byggeskik. Samtidig var plastprofilerne slet ikke på det niveau, vi kan præstere i dag. I dag kan vi lave plastvinduer med smalle, elegante rammer og sprosser - præcis som træ- og træ/aluvinduer - men det dårlige ry har vi meget svært ved at slippe af med, siger han. - Vi kan ikke tvinge nogen til at elske plast, som vi selv gør, men jeg synes, man i stedet for at lade fordommene bestemme, skal kende til fordele og ulemper, inden man beslutter sig for, hvilke vinduer man vil have, siger Claus Arberg. Fordommene glemt et øjeblik Det danske vinduesmarked er i alt på godt tre milliarder kroner. Træ/aluvinduer tegner sig for godt 600 millioner kroner, plastvinduer for knap 500 millioner kroner. Trævinduer står for langt hovedparten af den øvrige omsætning. Vi lader fordommene ligge et øjeblik og serverer her et par nøgterne faktaoplysninger om plastvinduer: - Prisniveauet for et godt plastvindue er på linje med et kvalitetsvindue i træ. Et træ/aluvindue er cirka 20-30 procent dyrere. - Alle plastvinduer fra VSO-medlemmer er indeklimamærket. Det er en garanti for, at der ikke frigøres giftige stoffer fra vinduet til omgivelserne. - Et hul i et plastvindue betyder ikke, at hele vinduet skal udskiftes. Plastvinduer kan repareres som alle andre vinduer. Er der tale om en bule i profilen varmes den forsigtigt op og retter sig ud. Et hul kan repareres ved at fylde flydende plast i nøjagtig samme farve i hullet. Er der tale om en større skade, kan profilen skiftes helt eller delvis relativt let. - Isoleringsevnen for plastvinduer er på niveau med træ og træ/aluvinduer. - Spild fra produktionen genanvendes og VSO Plasts medlemmer er med i en frivillig indsamlingsordning, WUPPI. Via kommunale genbrugspladser indsamles kasserede pvc-byggematerialer og omdannes til granulat, som genanvendes i produktionen. - Fra den 1. december 2001 går de danske producenter af plastvinduer, som de første i verden, over til at anvende letmetalforbindelsen calcium-zink som stabilisatoren, der giver hårdhed og styrke. Ellers er kridt, farvepigment, salt og naturgas de væsentligste ingredienser i en plastprofil. Tilbage August 2001 Plastvinduer uden de mange fordomme Fabrikanterne tager til genmæle – de er trætte af de mange misforståelser, når der skal rådgives omkring plastvinduer. Først i verden med plastprofiler uden tungmetaller. Plastvinduer er ikke hvad de har været – de er blevet både bedre og kønnere! Men det er der alt for få som er opmærksomme på. Derfor er de danske producenter nu gået sammen for at kunder og rådgivere kan danne sig et mere nuanceret og nutidigt billede af hvordan man i dag fremstiller plastvinduer og hvordan de i dag ser ud. - For vi må desværre erkende, at undersøgelser viser at alt for mange er låst fast i gamle fordomme om plastvinduer. Dertil kommer at den meget unuancerede PVC-debat påvirker salget, også selvom de miljøproblemer som diskuteres ikke har noget med vores produkt at gøre, siger Claus Arberg. Han er direktør for Hvidbjerg Vinduet A/S og samtidig formand for VSO Plast, der tæller alle større danske fabrikanter af plastvinduer. Fordommene har især bidt sig fast, når det gælder vinduernes udformning. Da de første plastvinduer blev installeret herhjemme for godt 30 år siden, var der tale om kopier af tyske vinduer med brede og grove rammer, poster og sprosser. Men det er fortid. I dag fremstilles plastvinduer med samme dimensioner som vinduer i andre materialer. Alligevel er især mange arkitekter stadig af den opfattelse, at plastvinduer er klodsede og grimme. Også en række andre fordomme omkring bl.a. misfarvning, vedligeholdelse, brand og reparation har vist sig meget vanskeligt at udrydde. I nogen tilfælde er der tale om at man direkte er misinformeret, i andre igen om småproblemer knyttet til den allerførste generation af vinduer. - Hos os som alle andre steder i industrien er der naturligvis løbende sket en produktudvikling og –forbedring. Derfor har de vinduer vi i dag producerer og sælger ikke ret meget at gøre med de første modeller - hverken teknisk eller designmæssigt, siger Claus Arberg. Med i genbrugsordning Dette gælder ikke kun design og materialer, men i meget høj grad også de miljømæssige aspekter. Her er de danske producenter som de første i verden gået over til at bruge calcium-zink som stabilisator i vinduesprofilerne. Det betyder at gamle plastvinduerne uden problemer for miljøet kan genindsamles og genanvendes, hvilket i øvrigt allerede gælder al spild der fremkommer ved produktion og opsætning. - Vi er desuden med i den første frivillige genbrugsaftale for gamle PVC-byggeprodukter – den såkaldte WUPPI-ordning. Den betyder, at også de ældste vinduer stabiliseret med tungmetaller indsamles med henblik på genbrug. Plastvinduers meget lange levetid betyder dog, at selv de allerældste vinduer stadig fungerer upåklageligt og derfor slet ikke er dukket op i affaldsstrømmen endnu, fortæller fabrikanternes formand. Han ærgrer sig over, at den meget følelsesladede debat om PVC også smitter af på hans branche og efterlyser et offentligt initiativ, hvor uvildige kunne vurdere forskellige vinduesmaterialers belastning af miljøet "fra-vugge-til-grav". - Plast er og bliver et unikt produkt til vinduer, og det bør alene vurderes på grundlag af forhold som pris, kvalitet, holdbarhed og vedligeholdelse. Måske er det netop fordi vi har en på mange måder suveræn vare, at vi får skudt så mange forkerte påstande i skoene. Derfor ville det være befriende, hvis uvildige kunne sammenligene vore vinduer og deres miljøprofil i forhold til f. eks. vinduer i træ, træ/alu eller metal. Så kunne vi samtidig én gang for alle få slået fast, at plastvinduer ikke indeholder de omdiskuterede blødgørere – de såkladte phthalater – men at man kun finder disse kemikalier i blød PVC. I det hele taget er moderne plastvinduer uproblematiske i forhold til miljøet, og de vil let kunne genbruges, når de om mange, mange år even-tuelt skal udskiftes, understreger han. VSO Plasts kampagne omfatter bl.a. annoncer, brochurer og en helt ny internetside – www.plastvinduer.com. Bl.a. herigennem håber branchen at kunne få ikke mindst de mange professionelle rådgivere i tale og ændre deres ofte meget fastlåste opfattelse af plastvinduer. Evt. henvendelse til formand for VSO Plastsektionen, direktør Claus Arberg, telefon 9691 2222. Tilbage Juni 2001 Svanemærkning af vinduer dur ikke! Den nordiske miljømærkningsordning - Svanen - omfatter bl.a. et sæt kriterier for mærkning af vinduer. På trods af at ingen fabrikanter hidtil har ønsket at gøre brug af ordningen, er det besluttet at revidere de kriterier, der ligger til grund for mærkningen. Såvel Dansk Industri som Plastindustrien i Danmark har anbefalet, at man opgiver Svanemærkningsordningen for vinduer. VSO Plast har afleveret følgende høringssvar til Miljømærkesekretariatet, der i Danmark på vegne af Miljøstyrelsen varetager arbejdet med revisionen: Høringssvar vedr. miljømærkning af vinduer På vegne af de danske producenter af vinduer og yderdøre i plast der er organiseret i plastsektionen under VSO (Vinduesproducenternes SamarbejdsOrganisation) skal vi hermed fremkomme med vore kommentarer til det forslag til revision af kriteriedokument vedr. miljømærkning af vinduer som vi har modtaget til gennemlæsning. Først og fremmest er vi af den opfattelse, at en Svanemærkning af vinduer er uhensigtsmæssig, og at formålet med at give slutbrugeren mulighed for at vælge miljøoptimale produkter ikke nås i dette tilfælde. Vinduer er et komplekst produkt, hvor mange forhold skal afvejes, inden beslutningen om køb effektueres. Derfor vælger langt de fleste da også, at overlade det til professionelle, at træffe dette valg. Det er sandsynligvis af denne årsag, at den eksisterende ordning for miljømærkning af vinduer ikke har været anvendt, og det er vores opfattelse at interessen blandt danske producenter for at anvende ordningen fremover er minimal. Vi mener, at en mere åben og informativ mærkning gennem de såkaldte miljødeklarationer er både mere brugervenlige og mere i overensstemmelse med de fælles europæiske bestræbelser som pågår. Miljødeklarationer ser på produktet gennem hele dets livsforløb og indeholder bl.a. informationer om produktets bestanddele, miljøfakta, energiforbrug, transportinformation og kontaktinformation. Det giver mulighed for at vurdere og sammenligne produkter ud fra et helhedsperspektiv – både for professionelle rådgivere og for slutbrugere. For os er det desuden afgørende, at miljødeklarationer ikke på forhånd udelukker eller diskriminerer bestemte materialer, men overlader det til brugeren selv at sammenholde og sammenligne informationerne og herudfra træffe sit valg på basis af egne miljøønsker og –kriterier. Udover vore mere generelle betragtninger må vi naturligvis mere specifikt vende os mod, at det nye kriteriedokument forsat forhindrer at vinduer i plast kan Svanemærkes. Hverken i selve kriteriedokumentet eller i baggrundsdokumentet kan vi finder noget sagligt belæg herfor. Ifølge baggrundsdokumentet er årsagen til denne holdning, at der er store miljøproblemer ved fremstilling af PVC-råvaren og når gamle plastvinduer skal skaffes af vejen. Endvidere anføres det, at der ved brug af PVC-vinduer er stor risiko for spredning af såkaldt persistente emner. Hvilke store miljøproblemer der er tale om ved fremstilling af PVC-råvaren er vi helt uvidende om. Der fremstilles ikke PVC i Danmark, men derimod i vore nordiske nabolande Norge, Sverige og Finland. Produktionen her er underkastet disse landes særdeles restriktive miljøkrav, og os bekendt er der ikke i forbindelse med produktionen af PVC særlige miljøforhold som kan begrunde eller retfærdiggøre den materialediskrimination som kriteriedokumentet lægger op til. Hvis der virkelig var så store miljøproblemer ved fremstilling af PVC, måtte konsekvensen vel være, at man i de nævnte lande helt forbød produktionen eller begrænsede denne markant! Det gør man ikke, og der er os bekendt ikke planer herom. Spørgsmålet om miljøproblemer ved bortskaffelse af gamle plastvinduer er interessant, fordi der ikke i kriteriedokumentet stilles tilsvarende krav til alternative produkter. Der tages således ikke forbehold overfor mærkning af trævinduer med henvisning til at disse tidligere har været imprægneret med miljøskadelige stoffer, der er problematiske i bortskaffelsesfasen. Dette ville da også være ganske urimeligt, men hvorfor dette forbehold skal gælde for plastvinduer, og hvorfor vi ikke alene skal vurderes på grundlag af de vinduer som det aktuelt kan blive relevant at Svanemærke, står hen i det uvisse. Desuagtet er vores organisation og dens producenter tilknyttet den ordning for indsamling og genbrug af gamle, kasserede produkter i hård PVC, som en række danske plastproducenter på eget initiativ og for egne midler har etableret. Tilsvarende findes ikke for vinduer i alternative materialer! De plastvinduer som i dag sendes på markedet, og som det kunne komme på tale at søge Svanemærket, er fremstillet i en ny miljøtilpasset PVC uden tilsætning af bly som stabilisator. Det har kostet danske producenter et tocifret millionbeløb som de første i verden at omstille sig til den nye let-metalforbindelse. Gevinsten er et produkt som det vil være helt uproblematisk at indsamle og genanvende til nye PVC-produkter – eksempelvis nye vinduer. Det er således en investering, der sikrer at miljøet både på kort og langt sigt belastes mindst muligt, hvilket vel netop er i samklang med intentionerne bag Svanemærkningen. Vi skal i den forbindelse ikke undlade at henlede opmærksomheden på, at denne særdeles miljøbevidste og –ansvarlige holdning fra producenterne af vinduer i PVC, var den væsentligste årsag til at vore produkter blev fritaget for den PVC-afgift som Folketinget vedtog sidste år. Bemærkningen om spredning af såkaldte persistente emner har det ikke været muligt for os at afkode. Heller ikke spørgsmål herom på den høring der var arrangeret i København den 26. april 2001 har gjort os klogere. Såvel nye som gamle vinduer skal indsamles og genbruges, og VSO Plast har som organisation engageret sig heri såvel på nationalt plan som i EU. På nuværende tidspunkt er der ikke I Danmark de nødvendige tekniske faciliteter til genbrug, hvorfor de meget få plastvinduer som findes i affaldsstrømmen indsamles og videresendes til genbrug på anlæg i udlandet. Der foregår imidlertid et betydeligt udviklingsarbejde i Danmark omkring nye genbrugsmetoder for PVC. VSO Plast følger disse nøje, og er naturligvis indstillet på at udnytte nye nationale muligheder, når disse er teknisk og økonomisk tilgængelige. Affald og fraskær fra produktion og installation af nye vinduer indsamles og genbruges allerede 100 pct. på de respektive fabrikker. Det er således vores konklusion at der ikke findes saglige eller faglige argumenter for at udelukke plastvinduer fra at kunne Svanemærkes, og vi finder det besynderligt og foruroligende at man på så svagt et grundlag kan indføre en materialeboykot, som der i øvrigt ikke er politisk dækning for i Danmark. Hvis man ønsker at fastholde en mærkningsordning for vinduer, finder vi det derfor påkrævet, at man revurderer udelukkelsen af plastvinduer og gerne forinden konsultere os, så vi i fællesskab kan få styr på hvad der er fakta og hvad der er politisk bluf, når vort levebrød skal bedømmes. Når det drejer sig om generelle bemærkninger til forslaget til kriterie-dokument henviser vi til det høringssvar som udarbejdes af Vinduesproducenternes SamarbejdsOrganisation og som gælder vinduer uanset materiale. Med venlig hilsen VSO Plastsektionen Claus Arberg formand Tilbage Plastvinduer mest økonomisk Byggeriets Udviklingsråd – der er et rådgivende organ under By- og Boligministeriet har udsendt en rapport om totaløkonomien ved nybyggeri og renovering. I rapporten er bl.a. foretaget beregninger over økonomien ved udskiftning af gamle vinduer med nye i henholdsvis træ og plast. Det hedder i rapporten bl.a.: "Ved at betragte de samlede levetidsomkostninger ses, at monteringen af plastvinduer vil være langt den billigste Løsning". Ifølge undersøgelsen er forskellen mellem træ og plast markant, idet der er kr. 80 pr. fag i faste priser at spare ved at anvende plastvinduer fremfor trævinduer. "Der er derfor ingen tekniske begrundelser for at vælge trævinduer", skriver rapporten, der fortsætter: "Da trævinduer alligevel ofte foretrækkes af æstetiske årsager, kan man konstatere, at den totaløkonomiske beregning har gjort det muligt, at "sætte pris på arkitekturen"". (Totaløkonomi i beslutningsprocessen. Nybyggeri og renovering. Kim Haugbølle Hansen, Kjeld Roger Henriksen og Jens Østergaard. Byggeriets Udviklingsråd 2000 - www.bur.dk). VSO Plasts kommentar: Undersøgelsen er baseret på den forudsætning, at levetiden for vinduer i træ og plast er den samme (mere end 30 år). Alt taler for at plastvinduer holder væsentligt længere, hvilket yderligere taler for den store økonomiske fordel ved at vælge plastvinduer. At vinduer af træ ofte foretrækkes af æstetiske årsager skyldes ofte fordomme og en forældet opfattelse hos diverse rådgivere af, hvordan moderne plastvinduer er udformet. Plastvinduer udbydes i dag i nøjagtig samme dimensioner som vinduer i alternative materialer, og adskiller sig således ikke æstetisk herfra. Tilbage